MacBook Pro

MacBook Pro

Hvorfor du vil elske en Mac.

En Mac er fra bunden designet til at give dig den bedste computeroplevelse, du kan få. Alt virker bare. Og det hele virker sammen. Det skyldes, at Apple både fremstiller hardwaren og softwaren. Så hvad enten du bruger et Wi-Fi-netværk eller organiserer fotografier efter ansigter eller videochatter med dine venner, er det forbavsende nemt. Og det er kun begyndelsen. Her er nogle flere grunde til, at så mange vælger en Mac.

En Mac er bedre til de ting, du gør hver dag.

De ting, du gør oftest på en computer, som f.eks. at surfe på nettet, læse e-post og arbejde med Microsoft Office-dokumenter, er noget af det, en Mac er bedst til.

Første gang du bruger en Mac, vil du hurtigt se fordelene i, at det samme firma fremstiller hardwaren, softwaren og operativsystemet. Tag f.eks. Multi-Touch-pegefeltet på MacBook Pro. Mac OS X Leopard gør det muligt at arbejde med bevægelse på pegefeltet, så du nemmere kan interagere med dine fotografier, dokumenter og Internet. Zoom ind eller ud på billeder ved at knibe. Rul op og ned på en side ved at svirpe. Eller blad gennem dine Internetbogmærker på samme måde, som når du vender siderne i en bog.

En Mac har også indbygget Wi-Fi-teknologi1 og kan oprette forbindelse til trådløse netværk (endda Windows-netværk) med nogle få klik. Vælg bare et netværk, skriv om nødvendigt en adgangskode, hvorefter du har forbindelse. Du slipper for konfiguration og komplicerede indstillinger. Som så mange andre ting gør Mac'en det hele for dig.

En Mac er også fantastisk til de daglige gøremål. Den leveres med alt, hvad du skal bruge til e-post, kalendere, kontakter, surf på Internet og meget mere. Og da disse programmer alle fremstilles af Apple, arbejder de sammen helt uden problemer. En Mac kan også åbne Microsoft Office-programmer som Word og Excel og endda afvikle Windows – så den er kompatibel med pc-verdenen.2 Med en undtagelse: Den får ingen pc-virus. Læs mere om kompatibilitet og Mac

MacBook Pro
Mac OS X Leopard. Verdens mest avancerede operativsystem. Læs mere

På en Mac kan du gøre fantastiske ting med fotografier, film og musik.

Når du tager en Mac med hjem, kan du med det samme begynde at gøre spændende ting med iPhoto, iMovie og GarageBand. De er en del af iLife. Og de følger med alle nye Mac'er.

MacBook Pro
iPhoto. iMovie. GarageBand. iWeb.
De følger med alle nye Mac'er. Læs mere

Der er innovation overalt på en Mac. Selv i den måde, du administrerer fotografier på. iPhoto indeholder en funktion til ansigtsgenkendelse, så du kan organisere hele dit fotobibliotek efter de personer, der er med på billederne. Så når du skal finde et bestemt fotografi af en ven, er det store arbejde allerede gjort for dig. Det er en utrolig avanceret teknologi, men en Mac gør den enkel.

Eller hvad med endelig at bruge alle dine videoklip? Det er nemt med iMovie. Du kan faktisk sammensætte en flot film på få minutter (helt bogstaveligt). Og du kan give den færdige video et professionelt udseende. Tilføj animerede titler i Hollywood-kvalitet, eller stabiliser rystede videooptagelser med nogle få klik.

En Mac kan også lære dig at spille på guitar eller klaver. Åbn bare GarageBand – så får du instruktionsvideoer om musik lige på din Mac. Når du er klar til at gå videre, kan du hente lektioner fra kunstnere, så du kan lære at spille de store hits af de musikere, som gjorde dem berømte.3 Og så kan du jamme løs med dem. Læs mere om iLife

På en Mac er avancerede teknologier standardudstyr.

Hvorfor Mac? Intel-processorer med flere kerner. Tekniske innovationer, der er flere år forud for deres tid. Og et operativsystem, der er skræddersyet, så det udnytter alle funktionerne optimalt. Derfor Mac.

En Mac er fyldt med teknologier med stor ydeevne. Intel-processorer med flere kerner er standardudstyr, så programmerne flyver afsted. Kraftfuld NVIDIA-grafik gør de nyeste 3D-spil levende. Og hurtig Wi-Fi, et iSight-kamera, Bluetooth og masser af andre funktioner er indbyggede.

Innovationerne omfatter også nogle funktioner, hvor du måske ikke venter det. F.eks. batteriet. MacBook Pro leveres med et banebrydende batteri, som kan arbejde i op til 7 timer (8 timer på 17" MacBook Pro), og et opladningssystem, som sikrer, at batteriet holder i årevis.4 Det præcist fremstillede unibody-kabinet af aluminium er også en ingeniørmæssig bedrift. Det er grunden til, at MacBook Pro er så tynd, let og alligevel ufattelig solid. Og Multi-Touch-pegefeltet er et enkelt stykke glat glas, som giver dig mere plads til at bevæge fingrene. Selv ledningen til strømforsyningen har et smart design. Den tilsluttes vha. en magnet, så hvis nogen skulle snuble over ledningen, falder stikket bare ud, så MacBook Pro bliver stående i sikkerhed.

Og det er selvfølgelig kun en Mac, der leveres med Mac OS X Leopard, et operativsystem, der er designet til den avancerede teknologi indeni. Mac OS X har et bundsolidt UNIX-fundament, som gør det sikkert og stabilt, og en elegant designet grænseflade, så det er nemt at lære at bruge. Læs mere om Mac OS X

MacBook Pro

Det er ligesom at have sin egen ekspertgruppe.

Alle nye Mac-computere leveres med professionel rådgivning, prisbelønnet service og support og en hel verden af online-ressourcer. Og det er endnu en vigtig grund til, at du vil elske en Mac.

AppleCare

Support fra AppleCare.

En Mac inkluderer 90 dages gratis teknisk support via telefon og et års begrænset garanti. Hvis du køber AppleCare Protection Plan, kan du udvide dækningen til tre år fra den dato, hvor du har købt din Mac.

Apple.com

Online-øvelser på Apple.com.

Du kan finde alle de oplysninger, du behøver om Mac, på Apple.com. Se videoøvelser til iPhoto, iMovie, GarageBand, Mac OS X, brug af Wi-Fi-netværk m.m. Læs om fantastiske tips og gode råd til Mac. Og find ud af, hvordan du får mest muligt ud af din Mac.

  1. Baseret på et udkast til IEEE 802.11n-specifikationen. Til trådløs Internetadgang kræves en base eller et andet trådløst adgangspunkt og en konto hos en Internetudbyder (evt. mod betaling). Visse Internetudbyderes udstyr er ikke kompatibelt med AirPort.
  2. Microsoft Office og Windows sælges separat.
  3. Lektioner fra kunstnere i GarageBand sælges separat.
  4. Test af 13" MacBook Pro udført af Apple i maj 2009 med testmodeller af 2,53 GHz Intel Core 2 Duo–baserede MacBook Pro-enheder. Test af 15" MacBook Pro udført af Apple i maj 2009 med testmodeller af 2,8 GHz Intel Core 2 Duo–baserede MacBook Pro-enheder med indstillingen Bedre batteritid. Test af 17" MacBook Pro udført af Apple i maj 2009 med testmodeller af 2,8 GHz Intel Core 2 Duo–baserede MacBook Pro-enheder med indstillingen Bedre batteritid. Batteriets levetid afhænger af konfiguration og brug. Se www.apple.com/dk/batteries , hvis du vil vide mere. Testen af trådløs produktivitet måler batteritiden ved trådløs surf på forskellige websteder og redigering af tekst i et tekstbehandlingsdokument med skærmens lysstyrke indstillet til 50%.